Menu

Træner-/lederfest i ORI-FODBOLD og FIK

17. marts 2012 kl. 11:15
Fredag aften lagde ORI-Fodbold´s klubhus rammerne om årets træner-/lederfest for i ORI-Fodbold og FIK.

I lighed med sidste år valgte bestyrelserne i FIK og ORI at afholde denne fest i fællesskab, hvilket igen var en stor succes. 75 festdeltagere havde valgt at bruge fredag aften til fest og farver og alle hyggede sig tydeligvis. SuperBest´s delikatesse havde lavet mexicansk festmad, hvilket var en stor succes.

 

Under festen blev vores succesfulde træner i årgang ´99, Carsten Toftdal, meget fortjent valgt som årets træner. Desværre havde Carsten ikke selv mulighed for at deltage i festen, hvorfor hans træner-kollega i årgang ´99, Thomas Krogh, i stedet fik overrakt pokalen på vegne af Carsten.

 

Carsten har evnet at skabe flotte resultater med sine drenge, hvilket har fået flere eksperter til at kalde 1-holdet i drenge U13/årgang ´99 for et af Sjællands bedste mandskaber i sin årgang. Carsten har på flotteste vis udviklet drengenes kompetencer - såvel individuelt som holdspillere, hvilket har tiltrukket mange gode spillere til FFB fra bl.a. Frederiksværk og Hundested. Det tegner lovende for fremtiden.

 

I forbindelse med ORI-Fodbold´s formand Claus Gøj`s tale, takkede han de mange trænere og holdledere for et fantastisk arbejde. Han understregede at det ikke ville kunne lade sig gøre at skabe de rigtig gode rammer for klubbernes medlemmer, hvis det ikke var på grund af de mange kompetente trænere og holdledere, som vi har i ORI-Fodbold, FIK og FFB. Claus Gøj fremhævede specielt trænerne for Dame-senior i ORI-Fodbold, Tommy Christensen og Kim Christensen, som igennem flere år har trænet klubbens damer og dette ganske ulønnet. Claus Gøj overrakte samtidig gaver til Tommy og Kim som tak for deres store indsats.

 

Der blev festet til langt ud på natten.





Luk