Seniorspillerne i ORI-Fodbold er startet op efter endt ferie
Der har været mellem 20 og 30 spillere til træning pr. gang de første tre træningsaftener i juli måned, hvilket Formand Claus Gøj er særdeles tilfreds med. "Tænk hvad det bliver til, når alle spillere er tilbage fra ferie... det tegner godt for efteråret", udtaler Claus Gøj.
Blandt de nye spillere, der har været med fra træningsopstarten tirsdag i uge 29, er Mads Toftdal, der for 2 - 3 år siden spillede på FC Nordsjællands bedste U17-hold. Mads blev træt af at træne og spille kampe 5 -6 gange om ugen, hvilket var kravet for at spille elitefodbold i FC Nordsjælland. Derfor har han holdt en pause fra fodbolden. Nu har Mads igen fået lysten tilbage, hvilket ORI-Fodbold får glæde af. Mads er i øvrigt søn af FFB's dygtige ungdomstræner, Carsten Toftdal Rasmussen.
Det er fortsat Tommy Kristiansen, som er cheftræner for 1. holdet i serie 3. Flemming Christensen har også ansvaret for 2-holdet i efteråret. 2-holdet kommer til at spille i serie 5. ORI-Fodbold's 3-hold i serie 6 har fortsat Henrik Post, Clemme og Morten "ved roret". Altså er alle seniorhold godt besat på træner-posterne.
Alle seniorspillere træner hver tirsdag og hver torsdag fra kl. 19.00 på ORI-Fodbold's anlæg på Bjergvejen. Nye som "gamle" spillere er mere end velkomne til træning.
29 spillere var mødt op til træning denne tirsdag i uge 30
Mads Toftdal (med bolden) er blandt de nye spillere, som
er startet op i ORI-Fodbold efter sommerferien