ORI's 1-hold tabte til Ølsted IF i kampens overtid
Det var et noget amputeret ORI-hold, Som tog af sted, Men her viste bredden sig. Og lad det være sagt med det samme; de "nye" var bestemt ikke grund til den kollektive kollaps. Der var et par spillere som valgte at rejse på ferie, andre var forhindret og en enkelt spiller var skadet. Så alt i alt var der 6 spillere væk fra normal-opstillingen. Men holdet kunne på den anden side trøste sig med at Nickolas Jonski og Mathias Stenderup var tilbage igen.
Truppen til kampen mod Ølsted IF var:
Patrick Tambour
Martin Aller
Ahmad Abou-Seif
Mads Habo
Mathias Stenderup
Jannik Meyer
Sebastian Kyster
Mathias Liisberg
Peter Rylander
Nickolas Jonski
Martin Freck
Niklas Bredsgaard
Mathias Slott
Mikkel Kirk Laursen.
Det var bestemt Ølsted IF som kom bedst fra start og fik ORI presset i bund flere gange, dog uden at komme til egentlige muligheder. og det samme gjaldt ORI, når de endelig kom op i den ende af banen, der var ikke mange afleveringer som hang sammen for de blå/hvide fra Frederikssund. Men det var dog ORI som kom foran, da en forsvarsspiller totalt fejlbedømte en bold i feltet, og ved bagerste stolpe kom den evigt arbejdsomme Mathias Liisberg løbende og scorede til 1-0. Ikke helt fortjent, men det var nok den første chance i kampen.
Efter føringen begyndte manden i sort at fløjte kampen i stykker. Ølsted fik et billigt frispark og sendte bolden i feltet, og der var der en ORI'er som ikke fulgte sin mand, og så stod det 1-1.
I 2. halvleg var der meget mere drama i kampen og det kunne være undgået, hvis dommeren ville det, men det var dagen, hvor han havde set sig ond på gæsterne fra ORI. ORI kom dog foran igen, da Nickolas Jonski køligt udplacerede Ølsteds målmand til 2-1.
Så begyndte dramaet. Ølsted IF fandt hurtigt ud af de fik lov til lidt mere end ORI, og det var smart. Først får Nickolas Jonski et gult kort, som slet ikke burde være dømt, og kort ti efter får Jannik Meyer gult. To mand nede, var det naturligvis Ølsted som fik presset ORI i bund. og de fik gevinst, da der manglede 5 min af kampen. Her fik en spille skubbet til Martin Aller i feltet, som ramte bolden med hånden, og det gav straffe til Ølsted og rødt kort til Martin Aller.
På det efterfølgende straffe scorede Ølsted og da de gerne ville have bolden hurtigt, valgte en af deres spillere at skubbe Mathias Stenderup i jorden, og det blev også et rødt kort til Ølsted-spilleren.
Så skete det som ikke måtte ske. Dybt inde i dommerens overtid scorede en Ølsted spiller, som stod i mistænkelig Offside position. Det var noget af en mavepuster for ORI, som ikke spillede en god kamp. Kort tid efter fløjtede dommeren af. Selvfølgelig til stor jubel hos hjemmeholdet.
Det var en kamp, hvor manden "i sort" ville være i centrum og det kom han. Men jeg vælger at tro på at set over en hel sæson, så bliver sådan noget delt lige. Samtidig har vi også flere store muligheder for at score, men det lykkedes ikke. Når man samtidig ikke kan få spillet til at fungere og er for langt fra modstanderen i markeringerne, så skal det gå galt.
Men sæsonen er heldigvis lang, og allerede i næste uge skal vi vise at dette var en fejl, og vi er meget bedre end det, når naboerne fra Slangerup kommer på besøg kl. 15:30
Kampfakta:
Ølsted - ORI-Fodbold 3-2
0-1 Mathias Liisberg, ORI
1-1 Ølsted
1-2 Nickolas Jonski, ORI
2-2 Ølsted (str.)
2-3 Ølsted