Menu

ORI-Fodbolds 1. hold vandt efterårssæsonen første kamp

17. august 2014 kl. 23:34
Så kom dagen, som mange fodboldspillere i det danske land har ventet på. Nemlig dagen, hvor der skulle kæmpes om point på de grønne baner.

ORI's bedste mandskab skulle møde Skævinge, som man sluttede af mod i forårssæsonen. Dagens kamp bød på comeback til Mathias Jørgensen og på debut til Mads Toftdal, som er en meget spændende spiller. Til gengæld måtte træneren, Tommy Kristiansen, se bort fra anfører Dennis Vendelbo, som var knæskadet og Mathias Liisberg, som var forhindret i at spille.

Følgende spillere var udtaget til kampen mod Skævinge:

1. Patrick Tambour

2. Martin Aller

3. Mathias Jørgensen

4. Ahmad Abou-Seif

5. Mathias Stenderup

6. Troels Larsen

7. Jannik Meyer

8. Simon Johannessen

9. Peter Rylander

10. Nickolas Jonski

11. Martin Freck

12. Niklas Bredsgaard

13. Nicolai Berg

14. Mads Toftdal

Det var hjemmeholdet fra Skævinge, som kom bedst fra start. De havde de største chancer, men ORI-keeper Patrick Tambour havde godt styr på Skævinge-spillerne. Med flere gode redninger igennem hele kampen viste han, hvorfor han blev årets spiller i sidste sæson. Efter 15 minutters spil blev kampen mere jævnbyrdig, hvor begge hold kæmpede energisk for at få et overtag på midten af banen.

Efter 30 minutters spil kom ORI foran, da en løs bold faldt ned for fødderne af Jannik Meyer i feltet. Han sparkede resolut bolden ind til 1-0 til ORI. Føringen holdt til pausen.

I 2.halvleg var det igen Skævinge, som var bedst med bolden i startfasen, og ORI blev var presset i bund flere gange. Uden keeper Patrick Tambour, var ORI sikkert bagud på dette tidspunkt. Men sådan var det ikke i dag.

Det blev 2 - 0 til ORI, da Peter Rylander erobrede bolden på egen halvdel og sendte Nickolas Jonski afsted med en perfekt aflevering. Nickolas Jonski spillede bolden på tværs af feltet, hvor Niklas Bredsgaard sikkert kunne score til 2-0.

Målet fik ikke mere ro på ORI holdet. Skævinge kom tættere og tættere på, men ind kom bolden først, da en af Skævinge-angriberne fik lov til at drible på kanten af feltet og derefter nem kunne score på en fremstormende Patrick Tambour.

I kampens sidste minutter kunne Nickolas Jonski være kommet på tavlen, da Mads Toftdal meget elegant afdriblede to Skævinge-spillere på baglinien, men Nickolas Jonski kunne ikke få foden på bolden.

ORI kom godt fra start med en sejr på 2-1. Ii næste weekend kommer Frederiksværk på besøg på Pedersholm med kampstart kl 15.30.

IS Skævinge - ORI-Fodbold   1-2

0-1                      Jannik Meyer, ORI-Fodbold

0-2                      Niklas Bredsgaard, ORI-Fodbold

1-2                      Skævinge

Luk