ORI-FODBOLD senior-afd. starter sæsonen lørdag den 12. januar 2013
Der trænes en times tid på grusbanen. Efterfølgende vil der være informationsmøde i klubhuset med tilhørende kaffe, sodavand og ostemadder. Her vil bestyrelse og trænere fortælle om planer og målsætning for den kommende sæson.
Vi glæder os til at byde nye som "gamle" spillere velkomne i ORI-FODBOLD, som er en klub hvor der er plads til alle.
Glædeligvis fortsætter vores meget kompetente træner, Tommy Kristiansen, i rollen som 1-holdstræner. Vi har selvfølgelig også plads til de spillere, som ikke satser så meget og bare vil hygge.
Trænerteam i forår 2013 bliver Tommy Kristiansen og Flemming Christensen, mens Tommy Christensen varetager rollen som holdleder for 1-holdet og undertegnede bliver holdleder for 2-holdet.
Vel mødt til alle. Vi glæder os til en ny sæson.
Med venlig hilsen
Formand Claus Gøj Larsen