Menu

Byggeriet af nyt boldrum i ORI-Fodbold skrider frem

24. april 2012 kl. 22:59
ORI-Fodbold er i denne tid ved at få bygget nyt boldrum på 36 kvm.


Foto af tømrer Leif Mortensen

Dette boldrum bygges på arealerne bag klubhuset under ledelse af Leif Mortensen med stor hjælp af blandt andre Claus Gøj, Flemming Christensen, Flemming Hedberg, Tommy Christensen og Kim Christensen, som alle bruger deres kostbare fritid på at skabe bedre rammer for klubbens medlemmer. Boldrummet skulle gerne være klar til brug til august måned.
 

ORI-Fodbold og FFB har haft medlemstilgang det sidste års tid, hvorfor der selvfølgelig er behov for at få mere plads til bolde, overtrækstrøjer, m.v. Klubben har bl.a. fået tilgang af et ung-seniorhold samt et hold af Fitness-damer.

Frederikssund Kommune har været en stor hjælp, idet ORI-Fodbold har modtaget økonomisk tilskud, som har gjort byggeriet muligt. Der ud over har forskellige sponsorer været behjælpelige med f.eks. gravearbejde (Stor tak til Jens Andersen) samt andre involverede.

Alle i ORI-Fodbold og FFB-regi kan glæde sig til bedre forhold med hensyn til opbevaring af rekvisitter.

Luk