Menu

1-holdet tabte 3 - 2 til Gilleleje

28. september 2014 kl. 17:16
I denne weekend skulle ORI så langt nordpå, som man næsten kunne komme. Og med en solid sejr i sidste runde mod St. Lyngby, så var det et optimistisk hold som tog af sted. Men efter kampen i sidste weekend, så kom der lidt mere at tænke over for træner Tommy Kristiansen.

Da Nickolas Jonski og Mathias Jørgensen blev tilføjet til skadeslisten, som i forvejen har den sikre sidste skanse, Patrick Tambour og anfører Dennis Vendelbo på. Og Mathias Jørgensen, som desværre er alvorlig skadet. Til dagens kamp var der hele 4 spillere der skulle ses bort fra på grund af skader, men som vi ved, så har ORI over 60 medlemmer i Senior afd., så de næste stod klar i kulissen. 

Truppen var:

Patrick Tambour
Ahmad Abou-Seif
Mathias Stenderup
Nicolaj Berg
Mathias Liisberg
Martin Aller
Troels Larsen
Jannik Meyer
Simon Johannessen
Peter Rylander
Niklas Bredsgaard
Mads Toftdal
Martin Freck
Mads Habo


Lad det være sagt med det samme; hjemmeholdet var giftige på omstillingen, og havde en keeper som stod en suveræn kamp. Derimod havde ORI en masse spil, men var desværre uheldige foran kasse. Gæsterne spillede meget på Gillelejes halvdel i starten af kampen, men var ikke gode nok på den sidste 3.del af banen. Flere gange kom Gilleleje frem til lidt farlige chancer, da returløbet ikke var godt nok for ORI’s folk. Og da flere ORI spillere stod stille og kiggede bold, kunne en Gilleleje-spiller banke bolden i kassen til 1-0.

Som det, desværre er mange gange i fodbold så skal der et mål til for at det ene hold vågner, og det skulle der også her. For efter scoringen var det en sand belejring af Gillelejes halvdel. Mange ORI'ere troede der blev udlignet, da Niklas Bredsgaard satte hovedet på en bold i det lille felt, men så kom en Gilleleje keeper flyvende, og reddet bolden. Kort tid efter havde ORI et frispark som han også reddet flot.

I Pausen blev ORI enige om at presse Gilleleje endnu mere. Men det sande pres kom først, da Gilleleje bragte sig foran 2-0, igen en situation, hvor ORI ikke tacklede og blev fanget på omstillingen. Med 2-0 nede så satsede De blåstribede, og kastede alle mand frem, men betondefensiven i rødt lukkede godt af. Og når man satser fremad på banen, så giver det huller bagude. Og det blev også 3-0, igen på en kontra/omstilling, og effektiviteten var høj hos Gilleleje.

Efter 3-0 målet ville mange tro at ORI ville slå op i banen, men det skete ikke. Kort efter målet fik Niklas Bredsgaard en ripost i feltet og scorede til 3-1. Det gav ORI blod på tanden og små 5 min efter bankede Jannik Meyer et frispark op i nettaget og så stod den 3 - 2 til Gilleleje. Det var nok en kamp, hvor mange ORI’ere havde undervurderet Gilleleje. Men med de resultater som er kommet i denne weekend, så er rækken blevet tættere.

ORI skal op på hesten igen i næste weekend, når FC Dunav  kommer på besøg. Dunav slog Gilleleje, så de skal bestemt ikke undervurderes.

Gilleleje - ORI-Fodbold         3-2

Mål: Niklas Bredsgaard & Jannik Meyer

Luk