Både senior 1 og 2 var i kamp i dag.
2.holdet fik besøg af Stenløse på Pedersholm, og her kom drengene tidligt foran ved Daniel Jauch. men i starten af 2. halvleg virkede de lidt rystet. 2 store fejl kostede og så var det Stenløse der var foran.
Men kampens spiller Rasmus Normann scorede direkte på frispark, og Jonas Søndergaard fangede en dårlig tilbagelægning, og gjorde det til kampens resultat 3-2. ...
Et flot resultat efter sommerens oprykning til serie 4.
1.holdet fik nedrykkerne fra Skævinge på besøg.
her bragte Stefan Persson holdet foran, med et kanon langskud. (vi afventer Fjordbold.dk's video og håber vi kan vise det)
i 2.halvleg, tog anfører Simon Johannessen en chance på et frispark: mens målmanden forsøgte at sætte muren, sparkede han bolden i det "tomme" mål. og dommeren dømte mål.
en korrekt kendelse af dommeren. for han skal gøre tegn til dem der sparker at de ikke må sparke før han har fløjtet, når de gør klar. og det havde han ikke i denne situation. Så 2-0 til ORI.
Men Skævinge kom tilbage i kampen, først fik de reduceret på et straffe og med ca 10 min igen blev det til 2-2 efter en fejl i forsvaret.
for at det ikke skal være løgn, så blev Peter Rylander snydt for et klart straffe, men dommerens fløjte var tavs.
Begge hold kom på tavlen i sæsonens første kampe, og det var det vigtigste.
På lørdag sidder 1.holdet over, mens 2.holdet skal til Ballerup og møde Mladost. 3.holdet spiller på søndag mod FC Skovvang.